RULLENDE ENGLE, 2000


- bestående af 16 menneskestore engle i beton,
modelleret over skraldespandstativer

Englene fik hjul, så de kunne bevæges. Komponist Geir Johnson lavede lyde, som summer fra højttalerne indstøbt i hver engel, baseret på insekter og fugle, så de danner sin egen lydverden. Disse engle har bl.a. trillet gennem Oslo centrum og åbnet Jakob Kulturkirke, derefter rullede de igennem Wick, nord i Skotland, så til London, hvor de opholdt sig på Trafalgar Square mellem jul og nytår. Derefter besøgte de Church of St. Martin in the Fields og Salisbury Cathedral, for til slut at rulle rundt i Sæby, Danmark. På hele denne rejse fulgte Det Norske Solist kor og solist Siri Torjesen med, for at fremføre korværket ”Rolling Angels”, af Geir Johnson skrevet til skulpturerne. De blev også placeret i gallerier og kirker, hvor de fungerede som en installation både i Norge, Danmark og London. Stilheden gav mulighed for fordybelse og lydene ikke blev ikke  blandet med andre lyde fra verden udenfor.

Englene er, i lighed med galionsfigurerne, som jeg ofte forholder mig til; et folkeligt symbol, som alle har et forhold til på forskellige plan. Det har været spændende og lærerigt at lave et foranderligt værk som dette, hvor folks deltagelse og involvering har været altafgørende for at kunne bruge dem i det offentlige rum. De er blevet trukket og puffet gennem byer af både unge og gamle.

Denne rejse har også vist mig de tre kulturers forskellige forhold til engle som symbol, og reaktioner på engleskulpturernes indgriben i det offentlige liv. I Norge med deres indremissionske traditioner blev der lagt mest fokus på skulpturerne som et missionerende redskab og fordomme i forbindelse med dette. Både i UK og Danmark var nysgerrigheden i en helt anden grad rettet ind mod sammenhængen mellem det åndelige aspekt og kulturen, både indholdsmæssigt og historisk. Englene iscenesatte konfronterende og udfordrende situationer ved sin blotte tilstedeværelse, og kunne opholde sig i et hvilket som helst rum, både inde og ude. Omgivelserne forandrede karakter ved ankomsten af en så stor engleflok.

01.10.22

NY RULLENDE ENGEL

SMILE
- et symbolsk portræt af Stasé Samuleviciené.
 

TIL DEN EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTAD KAUNAS 2022 LAVET TIL ENGLEMUSEET LINKSMAKALNIS I KAUNAS-REGIONEN

En skulptur af Marit Benthe Norheim med indlagt musik af komponist Tonje T.S. Norheim

 

Siden september 2021 har min installation med titlen Rullende Engle, bestående af 15 skulpturelle mobile engle, (modelleret i beton over brugte skraldespande) opholdt sig i Linksmakalnis. De er blevet brugt af en nutidig cirkusgruppe, der har skubbet og trukket dem gennem Linksmakalnis og Kaunas by. Ud over at bringe flokken af Rullende Engle, blev jeg også bedt om at skabe en engel specifikt til den lille by Linksmakalnis, som skulle blive der permanent. Skulpturen blev overrakt den 1. oktober i Linksmakalnis med taler af byens borgmester, tre repræsentanter fra Den Europæiske Kulturhovedstad Kaunas22, repræsentant fra Det Danske Kulturinstitut og kunstneren Marit Benthe Norheim. Der var også en overdragelsesforestilling af Džiugas Kunsmanas og Sigrid N. Ørntoft, akkompagneret af musikken til Smilets Engel og en koncert af lokale musikere.

Læs mere om skulpturen SMILE

September 2021-november 2022, Linksmakalnis, Litauen - Kaunus 2022 Europæisk Kulturhovedstad

Rullende Engle er i Linksmakalnis hvor de vil rejse rundt i området og besøge og indtage torve og byer, hvor de vil fortælle lokalbefolkningen og gæsterne englehistorier og være med til at varme Linksmakalnis op til Kaunus 2022 Europæisk Kulturhovedstad.

13. februar 2021, Dresdner Heidefriedhof, Dresden i Tyskland

Hvert år den 13. februar mindes Dresden ødelæggelsen af ​​byen i Anden Verdenskrig og ofrene for krig og vold.
De 17 Rullende Engle var en del af den tavse mindehøjtidelighed på Heidefriedhof i Dresden i anledning af ødelæggelsen af ​​Dresden for 76 år siden.

Rullende Engle i Dresden, Tyskland 2020
I anledning af 75-års dagen for bombardementet af Dresden den 13. februar 1945

De 17 rullende engle ankom til centrum foran Culture Palace den 5. februar 2020 hvor Borgmesteren af Dresden, Dirk Hilbert var tilstede. Derefter bevægede de sig rundt i Dresden frem til Mindemarkeringen den 13. februar, sat i programmet som en Performance af 17 engle. En dag hvor tusinde af mennesker holdt hinanden i hænderne i en ring rundt om byen, for at vise at de står samlet for fred. Engleflokken fortsætter sin færd i Dresden, frem til den 8. maj 2020, dagen for kapitulationen. De ønsker at bruge Rullende Engle som budbringere af håb, trøst og fred 

RULLENDE ENGLE I SKOTLAND, ENGLAND OG DANMARK

PORTRÆTTER AF RULLENDE ENGLE - klik for store billeder

Rolling Angels in St. Martins in the Fields, London, 2000. A film by Steve Sprung

Message of peace: White angels move through Dresden, May 2020

Rullende Engle Vestfoldspillene i Norge 2017