Bakkestranda, Skien, Norge, 2003-2006, beton, 7 meter høj.
Lavet i forbindelse med 100-års jubilæet for Henrik Ibsens død
”Rottejomfruen” er en skikkelse i Henrik Ibsens skuespil ”Lille Eyolf”. Hun er en rottefanger, som ser sig selv som rottens befrier og går fra hus til hus for at se, om der er noget som nager eller gnaver. Hos familien til Eyolf er der ingen rotter, men den lille dreng på 11 år er klemt mellem forældrene i et konfliktfyldt ægteskab. De overbeskytter og overser Eyolf. Rottejomfruen ser, hvem lille Eyolf egentlig er, og giver ham nye muligheder, som Ibsen symboliserer ved, at han drukner; omsluttes af vand, som billede på forandring, renselse, nyt liv.
Rotter er nogen af de mest afskyede i vores kultur. Ved at ”Rottejomfruen” tager deres parti, fremstår hun som en slags beskytter for de udstødte.
Jeg har også monteret en rutsjebane inde i hende, så børn kan klatre op på hendes ryg, bevæge sig igennem, rutsje igennem rotten og det, den repræsenterer og komme helskindet ud på den andre side. Inde i henne kan man høre Geir Johnsons komposition ”Rejse mellem latter og gråd”
Fordi stykket handler så meget om at se/ og blive set, eller ikke se/ ikke blive set, har 2300 børn og unge lavet øjne i porcelæn, som er lagt ind som mosaik i hendes krop.
www.rottejomfruen.no
