Installation fra Vrå utstillingen, DK 2010
”Benthes værker er på en måde naive, hvilket for mig vil sige, at de ejer en hjertets renhed, en mærkelig poesi, som er ualmindelig i kunstverdenen i dag.
Hun har i dette billedsprog vist flyvende, sejlende, kørende kvindefigurer, der i tableauer fortæller historier om essentielle menneskevilkår.På Vrå Udstillingen 2010 udstillede Benthe Norheim i et lille rum, hvor en kvindefigur rejste sig op som af en skygge eller en forfader eller formoder på gulvet. Figuren var skabt i cement, et foretrukket materiale, i al dets upretentiøse fremtræden. På væggene vistes dét, man kan kalde et anegalleri af kvindens slægt, personportrætter, fra de mest fromme, sjove, melankolske og spørgende, til dem, der næsten udelukkende var gengivet som en cementklat, som om de ikke havde efterladt noget spor eller nogen erindring hos nogen. – Det er disse fortællinger fra en kendt, men måske noget overset verden, som en skæv skulpturel fortæller som Benthe Norheim fremdrager og beriger vores verden med.”
Billedkunstner Lene Rasmussen, december 2010
