ELSKOVSBENK QAQORTOQ, GRØNLAND 1994
Længde 3 m. Højde 0,80 m. Bredde 1,5m. Diabas
Monumentet, som har fået blivende plads i byen, har Benthe Norheim givet titlenElskovsbænken. Hun har forvandlet en stor sten til en bænk, men gjort det på en sådan måde, at stenen har bevaret sin egenartede karakter. På Elskovsbænkens forside og bagside har hun hugget elskende, der næsten synes at svæve. Det ser også ud som om de er vokset ud af den store, tunge sten. På forsiden møder beskueren to elskende, der har et meget poetisk forhold til kærlighedslivet. På bagsiden er der anbragt to kvindefigurer med åbne skød - de flankerer en mandsfigur. De har alle tre et mere sensuel forhold til kærlighedslivet og ser ud til i højere grad at være i deres drifters vold. Man kan godt fortolke figurgrupperne på Elskovsbænken som moderne helleristninger, idet de optræder både som figurer og tegn. Marit Benthe Norheim har selv beskrevet sit grønlandske projekt således:”Da jeg kom var jeg helt blank. Men så fandt jeg udsigtspladsen på Vatikanbakken, hvor der stod en sølle træbænk. Stedet var oplagt til en sidde-skulptur. Her flød papir og kondomer. Sproget mellem kønnene synes ganske djærvt heroppe. Noget jeg har prøvet at udtrykke i en nænsom forside og en mere intim bagside.”
Fra Elskovsbænken er der udsigt til havet og til den monumentale grønlandske natur.
"Denne bænk giver den plads, som den er anbragt på, en ny identitet, idet den forholder sig poetisk til omgivelserne. Den kan også karakteriseres som et værk, der skaber et indbydende fælles rum eller et pusterum i byen og etablerer en ny ramme for oplevelse og ophold. Med sin fantasi og sine kyndige hænder har hun lokket et fascineret kunstværk ud af Grønlands urfjeld."
Dr. phil. Else Marie Bukdahl.
Tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
